Vores første barn kom til ved hjemmefødsel
Af Andrea
25. november 2025
Vi var ikke i tvivl om, at vores første barn skulle til verden ved en hjemmefødsel, og forberedte os grundigt ved bl.a. at planlægge de hyggeligste, roligste rammer i vores lille lejlighed. Vi var også sikre på, at både ingefærklude, varmepuder, massage/tryk og fødekar skulle i spil undervejs som smertelindring. Ingen af elementerne nåede vi dog at benytte - veerne startede mandag kl 21, jordemoderen ankommer kl 3 og vores vidunderlige pige kommer til verden tirsdag kl 8 (på terminsdagen!). Det var en helt, helt magisk oplevelse og vi er sikre på, at vores næste fødsel også skal foregå hjemme - og forhåbentligt i et fødekar næste gang!