Jeg troede jeg ville gå i panik – i stedet blev hjemmefødslen det største øjeblik i mit liv

Hvis nogen havde sagt til mig for et år siden, at jeg skulle stå midt i vores stue klokken lort om natten, drivvåd af varmt vand, holde min kæreste gennem veer og hjælpe hende med at føde vores barn hjemme i et fødekar, så havde jeg nok grinet lidt nervøst.

For jeg var ærligt nervøs op til fødslen.

Ikke for hende, for hun var mega sej allerede inden det hele gik i gang. Men jeg var nervøs for mig selv. Om jeg ville gå i panik. Om jeg ville besvime. Om jeg ville kunne være der nok for hende, når det virkelig gjaldt.

Men hjemmefødslen blev noget helt andet, end jeg havde forestillet mig.

Da vi fik sat fødekaret op herhjemme, ændrede stemningen sig allerede. Vores hjem blev pludselig et sted, hvor vores barn skulle komme til verden. Ikke sterile vægge, biplyde og fremmede mennesker over det hele. Bare ro. Dæmpet lys. Varme. Stilhed mellem veerne. Vores egne ting omkring os.

Under fødslen var jeg med i det hele. Ikke bare sådan “stå og kigge på” med en hånd man kan klemme i stykker. Jeg var virkelig med.

Hun stod lænet op ad mig under veerne flere gange, og jeg kunne mærke hele hendes krop arbejde sig gennem dem. Vi flyttede rundt sammen, prøvede forskellige positioner og fandt det, der fungerede i øjeblikket. Jeg hjalp hende op og ned, holdt omkring hende, hentede ting, ordnede vandet i karret og prøvede hele tiden at mærke efter, hvad hun havde brug for.

Og fødekaret blev virkelig centrum for den ro. Det varme vand gjorde en kæmpe forskel. Man kunne se det på hende med det samme, når hun kom ned i vandet. Kroppen faldt mere til ro mellem veerne, og hun kunne arbejde med dem på en helt anden måde.

Noget af det stærkeste for mig var faktisk følelsen af, at vi gjorde det sammen. Jeg følte mig ikke parkeret ude på sidelinjen. Jeg følte mig som hendes makker hele vejen igennem.

Da vores barn endelig kom til verden, glemmer jeg aldrig stilheden lige bagefter. Den dér mærkelige blanding af chok, lettelse og total kærlighed på én gang. Det var uden tvivl det største øjeblik i mit liv.

Når jeg tænker tilbage nu, er jeg så glad for, at vi valgte hjemmefødsel og fødekar. Det gav os en oplevelse, der føltes nærværende, tryg og utrolig menneskelig.

Og jeg tror først nu, efter det hele er landet lidt, at det går op for mig hvor vildt det egentlig var at få lov til at være så meget med som partner.