Fra hjemmefødsel til frifødsel
En halv times tid senere under en ve, går vandet pludseligt med et stort plask ud over madrassen, som vi har haft klar i flere uger. Camilla skal på toilettet, og kroppen forbereder sig på fødslen, så tarmen skal tømmes💩
Ude på toilettet midt imellem stort og småt begynder pressefasen ud af det blå - Camilla råber, at jeg skal komme derud NU! Hun siger febrilsk, at hun ikke vil føde på toilettet, og igen er jeg meget afslappet omkring det, og fortæller hende, at kroppen lige kan gøre sit færdigt, og så skal det hele nok gå. Inderst inde tænker jeg nok, at SÅ hurtigt kan det heller ikke gå. Men jeg skulle blive klogere, for efter at have hjulpet hende færdig og ind i stuen igen, begynder hovedet ganske rigtigt at komme frem🫣😅❤️
Så jeg minder Camilla om at gispe med små korte vejrtrækninger, ligesom vi har lært af jordemoderen. Pludselig er der et hovedet, der stikker ud af min Beloved der mellem hendes ben, øjnene lukkede og meget fredfyldt. 😍 Resten af kroppen følger hurtigt efter, og ud kommer en lille baby i mine arme🥰
MEN: navlestrengen er rundt om halsen 1 gang, og babyen er fuldstændig slasket og nærmest livløs.
Med en slasket og næsten livløs baby i mine arme, der ikke græder, og en hjerne, der når at tænke tusind ting på 1 millisekund, er der ikke tid til at gå i panik - der skal handles!
Så jeg vender babyen på maven på min underarm, og begynder at banke blidt men bestemt på ryggen, efterfulgt af lidt massage og mere banken.
Min indre dialog på dette tidspunkt er begrænset til “nej, nej, nej, nej, nej, kom så lille skat”😮💨🫣
Heldigvis går der kun et kort øjeblik, og så kommer der et lille host, og så den befriende lyd af gråd🙏🏻❤️
Der var liv i det lille menneske, og jeg åndede lettet op🤞🏻❤️
Efterfølgende har jeg så fundet ud af, at de fleste babyer er lidt slaskede, når de kommer ud, så det var helt normalt. Men nu er det jo heller ikke fødsler, jeg gennemgår hver dag, så hvorfra skulle jeg vide det?😅
Baby og mor bliver forenet på brystet, og jeg kan nu ringe til jordemoderen og fortælle at nu har vi født, så hun kan godt komme. 🫣😅 Hun er meget forundret, og siger naturligvis tillykke. Vi aftaler, at hun ringer, når hun sidder i bilen. 🤞🏻
Det hele er gået MEGET stærkt - selve pressefasen varede kun 15 min ca., så jeg er lidt forbavset, omtumlet og forvirret over, at fødslen lige er sket, og så på den måde🫣❤️
Jordemoderen ringer igen, og har en masse spørgsmål, som jeg forsøger at besvare bedst muligt, men det vigtigste, hun skal vide, er om blødningen er voldsom eller normal, for så skal hun sende en ambulance, hvis det er. Vi vurderer i samråd, at blødningen ligger under “normal-området”, og derfor venter vi blot, til hun kommer.
En halv time efter bliver moderkagen født, og også her havde vi taget et valg - vi skulle have en såkaldt “lotusfødsel”, hvor navlestreng og moderkage forbliver på, til den selv falder af.❤️
Vi har gjort et fad klar med et gammelt viskestykke, der kan suge væsken, og jeg vasker moderkagen i noget lunt vand, drysser salt og lavendelblomster ud over den, for så lugter den ikke🤞🏻❤️ (Den faldt af efter 4 dage)
Herefter ligger jeg mig ned ved siden af mor og baby, og jeg får babyen over på min krop for at connecte - Vi har læst mange artikler om, at hud-mod-hud kontakt med far inden for den første time, vil hjælpe babyen med at regulere sit nervesystem endnu bedre, græde mindre og alt i alt være mere veltilpas🥰😍
Først her går det op for mig, at jeg har glemt at tjekke, om det var en dreng eller en pige, der kom ud til os🫣 Og det viser sig, at vi blev velsignet med en dejlig DRENG😍
Vi havde begge to mærket en pige meget tydeligt, men i dag kan vi ikke forestille os andet, end vores dejlige dreng🥰😍 Så jeg fortæller lidt overrasket til Camilla, at det er vores søn, der kom ud😍
Jordemoderen ankommer, babyen ligger hos mig, og jeg kan med det samme mærke, at det synes hun ikke helt om, for babyen skal jo være hos mor - og det skal han også - det meste af tiden, men kontakten til faderen er også meget vigtig!🙏🏻❤️
Jordemoderen tjekker Camilla igennem, giver hende 2 sting i en lille bristning, og hjælper livmoderen til at trække sig endnu bedre sammen, og kort efter skal hun i gang med at lave alt papirarbejdet.
Vi har i lykkerusen lidt glemt, at selv nyfødte babyer også skal af med tis og afføring, og det kommer derfor ud på os begge to skiftevis. 😅🫣💩💦
Amningen kommer i gang rimelig hurtigt, og han tager godt ved, så også her er alt, som det skal være🙏🏻❤️
Nu hvor det hele er landet, og vi er blevet vant til at have en lille baby, kan vi godt se, hvor speciel, smuk og meget anderledes vores fødsel har været, men for os kunne det ikke have været anderledes, for det har været trygt hele vejen igennem for os begge to🤞🏻🥰
Og til alle jer MÆND, der læser med: I kan SAGTENS få en meget større rolle under fødslen, end I tror! Og det vil tilmed hjælpe jeres tilknytning til barnet meget mere, samt (personlig holdning) mindske risikoen for efterfødselsdepression betydeligt! 🙏🏻❤️
TAK for at læse med, må vores oplevelse give inspiration og motivation til alle jer, der tænker at gøre tingene lidt anderledes, end de fleste 😉❤️🙏🏻